(Se flere billeder nederst på siden.)  tilbage

Betinget snurrer igen på rebslagermuseet i Älvängen
Den maritime linie fra Roskilde Produktionsskole har hele ugen været på Älvängen rebslagermuseum for at slå det tovværk, som skal bruges til sammensurring af mastekranens træ konstruktion.
Sammenslåningen af tovet er dermed også afslutningen på næsten et års forudgående forberedelser.
Der bruges over 1 tons spundet hampegarn til at fremstille de i alt 1600 m tovværk i forskellige dimensioner. Alle hampegarnene gennemgås og renses for urenheder, i alt over 400 spoler a 3kg.


Hampegarnene renses
De mange meter hampegarn spoles om og enderne spindes sammen, således at garnene ligger i ubrudte længder på større spoler med 9 – 10 kg hampegarn på. Et meget tidskrævende arbejde, som er hårdt for fingre og hænder, og ikke mindst et meget støvet arbejde der giver kløe i næsehulerne.
Intet tov er dog bedre end kvaliteten af det enkelte garn, så der kræves derfor stor selvdisciplin og opmærksomhed i denne del af tovværksfremstillingen.
Rensningen af garnene har da også sat mange af elevernes tålmodighed på hård prøve, men der er ingen lette genveje i dette arbejde.


Tjæring af hampegarnene
Efter rensning og omspolingen sendes alle garnene til Älvängen Rebslagermuseum, hvor de tjæres på museets tjæreværk.
Tidligere foregik denne proces manuelt. I dag er det dog langt at foretrække den maskinelle løsning, da trætjære der er 60-70 grader varmt, generelt er et ubehageligt bekendtskab hvad angår forbrænding og kras afdampning af tjærestoffer.
For at trætjæren kan trænge bedst muligt ind i hampegarnene sættes garnene til tørring, i et varmeskab, en uge før de tjæres. Når de er knastørre sættes spolerne til tjæring.
På tjæreværket trækkes de enkelte garn gennem et bad med opvarmet træ tjære. Den overskydende tjære stryges af og samtidig kontrolleres at sammenspindingen af garnlængderne er stærk nok til den videre proces. Garnene spoles herefter op i passende længder, og sættes til tørring i opvarmet tørreskab i mindst en måned, før de kan bruges i den videre tovværksfremstilling. Det er vigtigt at tjærestofferne tørres tilstrækkeligt, da de ellers er tilbøjelige til at blive klemt ud af garnene under den endelige sammenslåning af tovet.
Til tjæringen bruges ca. 300 liter ”dalbrændt trætjære”, og vægten på garnene stiger da også 30 % på grund af tjæreindholdet. Tjæreindholdet i garnene har stor betydning for det færdige tovs holdbarhed.


Uddrivning af dugterne
Efter den lange tørretid drives dugterne / kordelerne på reberbanen. Der bruges en uddrivningsmaskine. Maskine trækker alle garn ud samtidig med at dugten rundes op således at der er lige meget træk på alle de respektive garn. Hvert garn har således sin bestemte plads i dugten, hvilket giver et stærkt og ensartet slået tov.
De uddrevne kordeler lægges udstrakt på hyldeknægte langs reberbanen til den senere sammenslåning.

Til de største dimensioner til mastekranens surringer bruges der 58 garn i hver dugt. Der bruges 3 dugter, og således i alt 174 garn i det endelige trosse slåede tov. Da garn og respektive dugterne korter op under sammenslåningen skal der uddrives en overlængde på mellem 30 til 50 % for at kunne levere et tov på mål.
Der skal således bruges ca. 25 km garn til at fremstille 100 meter trosse slået 32.mm. tov.
Den endelige sammenslåning foregår manuelt for at få bændsels trosse i den kvalitet der skal bruge til de store krydstørns bændsler på mastekranens tømmerkonstruktion.


At slå et trosse slået tov
Dugterne rundes først op til den rette hårdhed i snoningen, hvorefter den sættes i stræk og stryges med kokos tov for at garnene skal finde ”deres plads” i dugten.
At stryge en 200 m lang dugt fremstillet af tjæret hamp er en opgave som kun kan udføres tilfredsstillende hvis der kæmpes for sagen. Man tager et stykke tov af kokos og smyger dugten ind mellem kordelerne. Der lægges nu kræfter i og kokos tovet trækkes over dugten fra ende til anden i en lang glidende bevægelse. Friktionen der opstår mellem dugten og kokos tovet polerer dugten, men giver også en anseelig mængde sved på panden og ikke mindst ømme muskler dagen efter.
Når alle 3 dugter er strakt og strøget, flyttes de over på et beting og agter krog. Betinget har 3 kroge som manuelt kan drejes synkront. Herpå fastgøres de 3 dugter på deres respektive kroge og i den modsatte ende fastgøres alle tre dugter på en enkelt agter krog som også manuelt kan drejes.
Det er vigtigt at alle dugterne er rundet lige meget op og er lige lange. Den mindste uregelmæssighed vil tydeligt kunne ses på det færdige tov.


”Toppen” på dansk og på svensk en ”skalle”
En trækegle med 3 spor til at styre, kaldes en top, lægges ind mellem de 3 dugter ved agter krogen og føres frem mod betinget, samtidig med at beting og agter krogen drejes synkront. På så store tovværks dimensioner som der skal bruges til mastekransprojektet, er toppen så stor og tung at den er monteret på en vogn som kører på reberbanens skinner.
Under denne proces bestemmer rebslageren gennem sin faglige indsigt og i særdeleshed sin faglig kundskab tovets endelige kvalitet. Undervejs stoppes og kontrolleres tovets egenskaber gentagende gange, da dugternes oprunding kan ændre sig undervejs. Målet er at få en så ensartet slåning i hele tovets længde fra agter krog til beting.
Når slåningen er tilendebragt sættes tovet i stræk over en længere periode hvorefter det stryges og kvejles op og mærkes med dimension og længde samt til hvilket bændsel i mastekranen det skal anvendes.
Da flere af kvejlene vejer op mod 80 kg. kvejles de op således at det er muligt at tage 1-2 tørner af kvejlet uden at hele kvejlet løber op. Det sidste er særligt vigtigt når kvejlet skal tages rundt tømmerkonstruktionen i 30 meters højde.
Tovværket bliver leveret til mastekranen i uge 4. Her venter der et større arbejde med at bringe alle de tunge kvejl op i toppen af kranens hus.

Det hele foregik her på Repslagarmuseet:

 

Drengene fra Roskilde ved betingen

 

Carsten Hviid, kendt som "Havhingsten fra Glendaloughs" skipper, holder et kritisk øje med "toppen".

 

Tre kordeler bliver til et tov.

læs mere om fremstillingsprocessen inden slåningen her.

Hvis du vil vide mere om museet og værkstedet, så kan du gå ind her: Repslagarmuseet

tilbage