Forside   Kranen og Holmen   Andre Mastekraner   Billeder og Nyheder   Projektgruppen   Links   Kontakt

 

Kranen og Holmen

"Holmen" kalder Københavnerne området nord for Christianshavn. Det består egentlig af flere øer eller holme og huser flådestationen.

Idag er der ikke meget flådeaktivitet tilbage, stort set er der kun Forsvarets Personaletjeneste, Søværnets Officersskole, Søværnets Teknikskole og dykkerne tilbage. Men de smukke omgivelser vidner om den danske flådes storhedstid, og enestående historiske bygninger danner fortsat en uforlignelig ramme om de flere hundrede arbejdspladser på Marinestationen, som den hedder idag.

Mastekranen af 1748 og dens nabo, hovedvagten af 1745, er uden sammenligning de to mest bemærkelsesværdige bygningsværker, den ene med en gevaldig kongekrone ovenpå klokketårnet, den anden med sin kæmpe bjælkekonstruktion, som er lige så smuk (i nutidens øjne) som den er vedligeholdskrævende.

Det er denne bjælkekonstruktion, som opmærksomheden er rettet imod for tiden. Bjælkerne er ganske enkelt surrede sammen med tovværk, og disse surringer eller bændsler står til fornyelse.

Tovværket har en styrke på fire tommer i omkreds, de enkelte bændsler har en længde på op til 90 meter, og det vejer ca. 1 kg pr. meter. Der skal bruges ca. 1,6 km tovværk til de over 40 bændsler ialt.

Klik her, hvis du vil vide mere om selve mastekranen.